Sukkertermometer, +80/+180 °C

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

Sukkertermometret er et søjletermometer, som bruges ved kogning af sukker og andre flydende emner. Det er velegnet når man laver f.eks. fransk nougat, flødeboller, bolsjer og karamel. Når det ikke er i brug anbefaler vi at det hænges på en krog, for at undgå at der dannes luftbobler i søjlen, som kan gøre målingen upræcis.

Bemærk: Et sukkertermometer har en temperaturskala fra +80 °C til +180 °C, så det kan ikke bruges til temperering af chokolade, der foregår ved lavere temperatur. Her anbefaler vi et digitaltermometer i stedet.

Termometeret er indkapslet i et metalhylster, så det dels er mere robust, og dels ikke kommer i kontakt med grydens bund, når det står i sukkerlagen, da det kan bevirke fejlmåling. Det betyder, at der skal en vis mængde sukker til, før dette termometer er brugbart. Vi anbefaler, at det bruges ved en væskestand på min. 5 cm for at måle præcist.

Materiale:
Metal og glas.

Vedligehold:
Sukkertermometeret rengøres nemmest straks efter brug med varmt vand. Det tåler ikke opvaskemaskine.