Gotfred besøger Kunst og Køkkentøj i Aarhus
Vi fejrer den nye bog Nordisk Patisserie med smagsprøver fra Gotfred
Gotfred i Aarhus er byens første nordiske patisserie, hvor man kan nyde god kaffe og smagfulde, luksuriøse kager. Kvinderne bag Gotfred, Sonia Pedersen og Sofie Jakobsen, har netop udgivet bogen Nordisk Patisserie, som bl.a. indeholder færdige opskrifter på 20 smukke kager samt grundopskrifter på porøse mørdejsbunde, friske frugtindlæg, luftige og cremede mousser og dekorativ pynt. Så kan læseren selv eksperimentere med de talrige kombinationer og udtryk i sit eget køkken.
Bogen hylder den klassiske franske kagestil og kombinerer den med et flot og moderne nordisk snit i både råvarer og udtryk. Vi kan tilføje, at kagerne fra Gotfred smager skønt, så det gør dem i bogen med garanti også.
Gotfred bruger bageudstyr fra Kunst og Køkkentøj i det daglige arbejde i konditoriet, og til de fire kager, som du kan smage hos KOK i Aarhus, har Sonia og Sofie bl.a. brugt silikoneforme, tærteringe og tyller fra os.
Så når du alligevel er i byen under Aarhus Festuge 2023, er du meget velkommen til at kigge forbi Kunst og Køkkentøj på Åboulevarden, og sige tillykke til Gotfred-teamet med udgivelsen af Nordisk Patisserie (som i parentes bemærket også indeholder lidt udstyr fra os).
Hvornår
Lørdag 26. august 2023, kl. 12.00
Hvor
Kunst og Køkkentøj
Åboulevarden 41
8000 Aarhus C
Smag på fire kager fra Gotfred
Bog og udstyr
Tylle, rund Ø 2-24 mm
Tylle, St. Honoré, L 20-35 mm, KOK
Klar besked om køkkengrej
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få klar besked om vores holdning til køkkengrej.