Redskaber og maskiner
Andre kategorier
Køkkenredskaber til madlavning
Et japansk mandolinjern er et fantastisk effektivt og alsidigt redskab til at snitte frugt og grønt i skiver, stænger og julienne (strimler). F.eks. grøntsager som kål, fennikel og rødbede, som smager bedst og er mest delikate, når de er skåret tyndt. Se forskellige modeller af mandolinjernene her. Rivejernene fra Microplane fås i utallige varianter, med forskellige skær – fra helt fine skær til muskatnød, hvidløg og ingefær, til de helt grove modeller til kartofler, gulerødder og rodfrugter.
Her finder du bl.a. tortillapressen i støbejern fra Victoria i Colombia. Med en tortillapresse kan du lave dine egne tortillas til for eksempel quesadillas eller tacos. Grøntsagsstrimleren fra japanske Benriner er perfekt til f.eks. at strimle grøntsager i julienne og lave spiraler af kinaradiser. Kategorien indeholder andre praktiske manuelle maskiner som f.eks. pølsestopperen til dit eget pølsemageri, et råkostjern, en pommes frites presse og ikke mindst den klassiske æbleskrællemaskine til lynhurtig skrælning af æbler.
Her finder du sigter i mange størrelser og typer: Melsigter med udskifteligt net, en sigte med dobbeltnet, de kraftige spidssigter samt dørslag og strødåser i metal. Kategorien indeholder desuden en japansk sigte til nudler, en misosigte inkl. støder, et saft- og geléstativ, en melsi med håndtag, og en praktisk suppesi.
De enkle peberkværne og saltkværne i træ fra franske Peugeot er i en klasse for sig. Bl.a. er kværnmekanismen i stål med patenteret behandling, der beskytter mod rust og bevarer skarphed og slidstyrke.
Madlavning handler også om præcision, både i tid, vægt og mål. I kategorien VÆGT OG MÅL finder du bl.a. et japansk minutur til to tider, en meget nøjagtig minivægt, flere solide og præcise køkkenvægte i høj kvalitet fra tyske Kern, det klassiske sukkertermometer til karamel og sukker, et digitaltermometer til chokolade, bagning og olie samt et infrarødt termometer, der måler temperaturen på afstand. Vi fører også mere særlige redskaber, som f.eks. et refraktometer der måler sukkerindhold i is og vandindhold i honning, en pH-tester der måler surhedsgraden i fødevarer, flere slags måleskeer til europæiske og engelske/amerikanske mål samt stabelbare målebægre i gennemsigtigt plast.
Det er her du finder pastamaskinen iPasta fra Imperia. En italiensk klassiker til køkkenet. Med maskinen kan man tilberede lasagneplader, tagliatelle og fettuccine og med den medfølgende pastavalse kan man lave tagliatelle og fettuccine, samt rulle pastaplader i 6 forskellige tykkelser til f.eks. lasagne og ravioli. Pastamaskinen fås også med motor, så begge hænder er fri til pasta-arbejdet. Gå også på opdagelse i de forskellige valser, som monteres oven på maskinen, og udvider repertoiret betragteligt. Med valserne kan man f.eks. producere spaghetti, englehår, reginette og ravioli.