Job hos Kunst og Køkkentøj
Salgsassistentelev søges til Kunst og Køkkentøj i København
Vil du gerne være en stor fisk i en lille virksomhed – og vil du gerne arbejde i en kvalitetsorienteret virksomhed? Så er du måske Kunst og Køkkentøjs nye salgsassistentelev i butikken i hjertet af København.
Kunst og Køkkentøj er specialiseret i værktøj til madlavning. Vi går op i at sælge, men det skal altid være det rigtige stykke værktøj til kundens behov, lige fra den topprofessionelle kok til den passionerede amatør.
Vi leder nu efter en elev og kollega, som gerne vil oplæres i en lille virksomhed, hvor man har mulighed for at lære om alle virksomhedens funktioner, lige fra kundebetjening og regnskab over markedsføring til ... nå ja, at støve varer af. Du skal arbejde i butikken lige midt i København, hvor du med holdånd, åbenhed og humor skaber den bedste oplevelse for vores kunder.
Vi går op i at udføre alle opgaver ordentligt, så du vil lære de klassiske butiksfærdigheder som kundebetjening, pakning, varemodtagelse, disponering og så videre, som du vil have glæde af i enhver butik og i langt de fleste andre virksomheder. Vi har samhandel med både danske og internationale leverandører, så du får også trænet dine sprogfærdigheder.
Elevforløbet indebærer:
- Kunderådgivning og vejledning af private og professionelle kunder
- Salg og ekspedition
- Bestilling, udpakning og opfyldning af varer
- Varemodtagelse og håndtering af returvarer
- Lagerstyring og orden, kasseoptælling og lettere bogføring
- Indsigt i vores hjemmeside og markedsføring
Vi forventer, at du er:
- Passioneret omkring det at arbejde i butik, og ikke bange for at tage fat
- Serviceminded og brænder for at give kunderne den bedste rådgivning
- Mødestabil, ansvars- og kvalitetsbevidst
- Samarbejdsvillig og sætter en dyd i at skabe god stemning blandt kollegaer og kunder
Er du netop blevet eller bliver du snart færdig med det 20 uger lange 'business grundforløb detail', og er du frisk på at videreuddanne dig, så giver vores elevplads dig mulighed for personlig og faglig udvikling. Elevstillingen tiltrædes efter aftale. Du skal være indstillet på lørdagsarbejde hver anden uge. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning allerede i dag, hvis du mener, du er vores nye kollega i København.
Skriv til ejer og direktør Per Nikolaj Kampmann på pnk@kunstogkokkentoj.dk, hvis du vil vide mere eller ønsker at søge stillingen som salgsassistentelev.
Kunst og Køkkentøj blev etableret i 1988 som specialist i gastronomisk værktøj. Grundlægger Per Nikolaj Kampmann ønskede, at etablere et centrum for det bedste værktøj inden for gastronomien. Formålet var, at alle varer skulle vælges ud fra deres praktiske anvendelse og holdbarhed. Det har siden været butikkernes omdrejningspunkt og i tillæg hertil, at yde en unik service og rådgivning af kunderne. Det var naturligt, at butikken skulle være for alle, ikke kun Michelin-kokke, men alle der har interesse for og glæder sig over, at arbejde i et køkken med ordentligt værktøj. Kunst og Køkkentøj har butikker i København og Aarhus samt en større webshop.
Find vej:
Kunst og Køkkentøj i København ligger i Bernikow Gården, som du finder på Strøget (ca. 200 meter fra Kgs. Nytorv). Du kan også gå via Pistolstræde eller Kristen Bernikows Gade. Se også Google Maps.
Mere information:
Læs mere om butikken i København
Stillingstype:
Salgsassistentelev
Arbejdssted:
Kunst og Køkkentøj
Østergade 26 D
1100 København K
Ansøgningsfrist:
Samtaler afholdes løbende
Tiltrædelse:
Efter aftale
Uopfordret ansøgning
Du er meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, hvis du mener du kan gøre en forskel for vores kunder og os.
Om at arbejde i Kunst og Køkkentøj
En væsentlig del af arbejdet i Kunst og Køkkentøj består i at rådgive vores kunder om køb af køkkengrej. Så det er vigtigt, at du kan lide at lave mad, for at du kan give vores kunder en højt kvalificeret betjening. Det gør ikke noget, hvis du ikke ved så meget om køkkengrej – det lærer du.
Gode armkræfter
Da arbejdet hos os som regel indebærer udpakning af varer og da mange af varerne er tunge sager, er gode armkræfter en fordel.
Vores butikker
Kunst og Køkkentøj
Østergade 26 D, Bernikow Gården
1100 København K
Læs mere om butikken i København →
Kunst og Køkkentøj
Åboulevarden 41
8000 Aarhus C
Læs mere om butikken i Aarhus →
Send din ansøgning:
Du kan sende en uopfordret ansøgning inkl. CV til direktør og grundlægger Per Nikolaj Kampmann på pnk@kunstogkokkentoj.dk. Du er velkommen til at vedlægge referencer, eksamenspapirer og lignende.