Brødgryde, oval, støbejern, Victoria 5,7 ltr

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • 1-2 hverdages levering

Produktdetaljer

Brødgryden er udsolgt
Skriv til os på webshop@kunstogkokkentoj.dk, så giver vi dig besked, når den er på lager igen.

Oval gryde på 5,7 liter fremstillet af uemaljeret støbejern. Gryden er faktisk to gryder i én: Vend gryden med låget nedad, og den fungerer som en 'bread pan' til bagning af brød i ovnen. Vender du gryden med låget opad, bliver den en 'Dutch oven', der er ideel til gryderetter på komfuret. Den har håndtag i begge ender, både på gryden og på låget.

Når du skal bage, danner brødgryden og låget tilsammen en slags 'ovn i ovnen', som bager dit brød knasende og sprødt. Den ovale form giver god plads til aflange brød, der nemt kan placeres i det flade og glatte låg, hvor kanten kun er 4 cm høj.

På komfuret kan brødgryden også anvendes til gryderetter og som stegegryde til f.eks. kylling, hvor den ovale facon kommer til sin ret. Gryden kan bruges på alle komfurtyper, inkl. induktion.

Grydens størrelse:

  • (L) 37 cm inkl. håndtag x (B) 23,5 cm x (H) 16 cm inkl. låg
  • Bunden måler (L) 24 x (B) 18 cm

Gryden er fremstillet af uemaljeret støbejern, hvilket er en fordel, når du skal bage med den. Støbejern med emalje kan risikere at krakelere, når den kolde dej møder den brandvarme brødgryde – men det sker ikke, når gryden er uemaljeret som her. Støbejernet er stegt ind med hørfrøolie, og gryden kan derfor tages i brug med det samme.


Sådan bruger du brødgryden som 'bread pan':

  • Stil gryden i ovnen med låget nederst, og opvarm den ca. 30 minutter, så den bliver godt varm.
  • Tag hele gryden ud af ovnen og løft låget af.
  • Placer din dej inde i låget, og snit gerne toppen af brødet med en dejsnitter.
  • Læg 3-4 isterninger rundt om dejen, og sæt gryden oven på låget – låg og gryde slutter tæt sammen, så vanddamp fra isterningerne bliver inde i brødgryden, hvilket giver brødet en sprød og knasende skorpe.
  • Flyt så brødgryden tilbage i ovnen, og bag dit brød.
  • Fjern toppen af gryden efter 15-20 minutter, så skorpen på brødet kan blive sprødt.

Blus:
Ovn: Ja
Induktion: Ja
Gaskomfur: Ja
Øvrige komfurer: Ja

Materiale:
Sort uemaljeret støbejern, stegt ind med hørfrøolie.

Vedligehold:
Det er som regel nok blot at børste mel og krummer af brødgryden. Skal gryden gøres ren, skal den vaskes op i hånden, i varmt vand uden opvaskemiddel, og aftørres med det samme. Bliver støbejernet tørt med tiden, kan du smøre gryde og låg med lidt neutral madolie, og give begge dele 30 minutter i ovnen uden dej. Det genopfrisker støbejernet, så gryden bliver klar til brug igen.


Relaterede varer