En dehydrator er en tørreovn, hvor du kan tørre svampe, chilier, citrus, æbler, pærer, bananer, figner, blomsterblade – med andre ord alt fra grønt- og frugthaven. Også kød, fisk, grøntsager og krydderurter egner sig til at blive tørret. Det interessante ved dehydrering er bl.a., at råvarerne beholder vitaminer, mineraler og næringsstoffer, og at smagen intensiveres. Og som en bonus forlænges holdbarheden.
Dehydratoren fra SousVideTools er udstyret med seks bakker og har en enkel, brugervenlig opbygning. Den betjenes via en tænd/sluk-knap og to knapper til justering af tid og temperatur. Timeren kan indstilles op til 24 timer, og temperaturen kan reguleres fra 35 °C til 75 °C i trin af 5 °C.
Indvendigt sørger en støjsvag ventilator, der er placeret i den ene ende af maskinen, for at cirkulere den varme luft horisontalt hen over alle seks bakker. Det sikrer en jævn og ensartet tørring af bær, frugter og andre fødevarer – helt uden at du behøver at rotere bakkerne undervejs. Den gennemsigtige låge gør det nemt at følge med i tørreprocessen.
Værd at vide:
- 6 bakker á 30,5 x 33 cm
- Tørreareal: Ca. 0,93 m²
- Justerbar termostat: Fra 35 °C til 75 °C i trin på 5 °C
- Timer kan justeres op til 24 timer i intervaller på 30 minutter
- Hærdet glaslåge: Følg tørringsprocessen uden varmetab
- Støjsvage ventilatorer
- Berøringsfølsomt display
- Kabinet af rustfrit stål
- Udtagelig drypbakke for nem rengøring
Specifikationer:
- Strøm: 650 watt
- Mål, ydre: (L) 45 × (B) 34 × (H) 31 cm
- Vægt: 11 kg
Materiale:
Kabinet i rustfrit stål, tørrebakker af rustfrit stål, drypbakke af plast.
Vedligehold:
Kabinet aftørres med fugtig klud, bakker vaskes i hånden.