Pakke med to silikoneforme, der hver giver en iskugle på Ø 6 cm. Der er tale om en virkelig stor iskugle, skulle vi hilse at sige.
Du får en flot, klar iskugle ved at bruge friskkogt vand, men det koster på elregningen. Jo større iskugle, desto længere tid om at smelte og dermed mindre risiko for, at din drink bliver for hurtigt fortyndet.
Når du har taget de frosne forme ud af fryseren, så vent et par minutter, før du fjerner iskuglerne. Alternativt kan man skylle formen kortvarigt under en rindende hane. Det hjælper med at få iskuglerne nemmest ud af formene.
Materiale: Silikone.
Vedligehold: Silikoneforme tåler i princippet opvaskemaskine, men det frarådes, da både afspændingsmiddel, opvaskemiddel og den høje vandtemperatur med tiden kan udtørre silikonen og gøre den mere skrøbelig. Vask i stedet formen i hånden med en blød børste og lidt opvaskemiddel. Eller rens den grundigt ved at lade den småkoge i en stor gryde med vand i 5–10 minutter. Tilsæt eventuelt en smule eddike for at løsne fedtrester og fjerne lugt. Efter vask tørres formen af med et viskestykke eller lufttørres.