Kasserolle, stål, Proff-Line 1,5 - 3,0 ltr

Tilbehør / Reservedele

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

Kasserollen fra Proff-Line i rustfrit stål er solid kvalitet, som kan bruges på alle blus og i ovnen. Kasserollens solide sandwichbund har en kerne af aluminium indkapslet i rustfrit stål, som sikrer en hurtig og jævn varmefordeling. Det lange og tykke håndtag er fastgjort med punktsvejsning, og det holder sig køligt under brug – vi anbefaler dog en smule forsigtighed især på gasblus, hvor det godt kan blive varmt. Håndtaget har et hul for enden, så kasserollen kan hænge på en krog eller et søm i køkkenet. Kasserollen er uden non-stick belægning, og tåler derfor køkkenredskaber af metal samt rengøring med stålsvampe.

En kasserolle er et grundlæggende redskab i stort set alle køkkener, og den bruges til alt lige fra at lave sovs, over sautering til kogning af kartofler, grød og lignende. Vælg en lille og to mellemstore kasseroller samt en stor gryde, så kan du med lidt snilde lave en hvilken som helst 3-retters menu til 12 personer. Vi anbefaler, at du vælger en kasserolle frem for en gryde, hvis du kan løfte den (og naturligvis indholdet) med én hånd. Så har du den anden hånd fri til at røre og piske med.

Proff-Line er no-nonsense og solidt køkkengrej. Serien er lavet til professionelle, men vi synes den også passer godt ind i det private køkken. Designet er enkelt og holdbart – og prisen er rimelig.

Blus
Induktion: Ja
Gaskomfur: Ja
Øvrige komfurer: Ja
Ovn: Ja

Bundens størrelse

  • Kasserolle 1,5 ltr → bund Ø 14 cm
  • Kasserolle 3,0 ltr → bund Ø 18 cm

Materiale:
Rustfrit stål.

Vedligehold:
Tåler opvaskemaskine. Vi anbefaler dog at vaske af i varmt vand og benytte en hård børste, svamp og evt. ståluld. Vær omhyggelig med at skylle sæbe og madrester grundigt af, da begge dele kan få ting til at hænge fast ved næste brug, samt forårsage pletter i bunden. Husk, at det er vandet der rengør, og sæben der affedter.


Testpanel
KOKs testpanel har testet filmdispenseren. Jakob fra testpanelet mente bl.a.:

"På gas kan håndtaget godt blive lidt varmt – formodentlig af blussene ved siden af, for det er ikke et problem på el. Størrelsen er måske mere gryde end kasserolle i min verden/mit køkken, men jeg må konstatere at det faktisk bare gør den anvendelig til flere forskellige opgaver."

Se testen her


Relaterede varer