Hævekurv

Om brug og vedligehold af hævekurve

Med en hævekurv kan du arbejde med fugtige deje og stadig bage brød, som får en smuk form. Som et plus giver en hævekurv en meget delikat overflade til brødet.

Om hævekurve i rattan

Flettet rattan er et naturmateriale fra rattan-palmen, der gør hævekurve ideelle til koldhævning af brød. Rattanens åndbare struktur hjælper med at absorbere overskydende fugt fra dejen, hvilket giver en let tør overflade, som bidrager til en sprød skorpe under bagning. Materialet giver desuden fast støtte til dejen, så brødet holder sin form, mens det hæver, og efterlader et smukt, naturligt mønster på overfladen, der skaber et rustikt udtryk. Samtidig er rattan let at vedligeholde og kræver blot en hurtig børstning efter brug, hvilket gør det praktisk til hyppig brug.


 

Anvendelse af hævekurv

Når du skal efterhæve din dej i en hævekurv, kan du vælge mellem to metoder:

  1. Med klæde: Læg et klæde i kurven og drys en smule hvede- og rismel over det, inden du forsigtigt placerer dejen oven på klædet. Du kan bruge et rent viskestykke, et hørklæde eller et klæde specielt beregnet til hævekurve.

  2. Uden klæde: Smør hævekurven med lidt raffineret solsikke- eller vindruekerneolie, drys derefter lidt hvede- og rismel i kurven, og læg forsigtigt dejen ned i kurven.


 

Rengøring

Lad hævekurven tørre efter brug og børst eventuelle rester af mel ud med en stiv børste. Alt efter behov skylles kurven i rent vand og tørres i ovnen ved 125 °C i ca. 20 minutter.

Hævekurven må aldrig vaskes med opvaskemiddel.


Udstyr til brød og pizza

Se alt i kategorien