En fletværksrulle, som også kaldes en gitterrulle, bruges til at lave et dekorativt gitter i butterdej. Dejen rulles ud, og rullen føres med fast hånd hen over den, så der skæres et mønster af huller. Når dejen derefter strækkes, opstår det karakteristiske fletværk. Rullen skærer i en bredde på ca. 10 cm, med ca. 5 mm mellem skærene.
Fletværksrullen her er med hjul/knive af metal, og tyngden af disse hjælper til med at opnå et meget ensartet resultat, sammenlignet med fletværksruller af plast.
Vigtigt at vide: Fletværksrullen egner sig ikke til mørdej, da mørdej ikke kan strækkes.