Mandolinjern, Matfer Bourgeat 2000 S B 10 cm

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

Mandolinjernet 2000 S fra Matfer Bourgeat er et fantastisk effektivt og alsidigt redskab til at snitte frugt og grønt i skiver og strimler/julienne. Det kan for eksempel bruges til grøntsager som hvidkål, rødkål, spidskål, fennikel og rødbede, som smager bedst og er mest delikate, når de er skåret tyndt.

Det særlige ved dette mandolinjern er, at det leveres med en 'vogn', som man lægger grøntsagen ned i. Derefter presser man ned mod kniven med den medfølgende skubbeanordning. På denne måde er fingrene ikke så tæt på kniven, og det gør mandolinjernet lidt sikrere end andre modeller, hvor hånden oftest er tæt på kniven. Kniven her sidder skråt i forhold til skæreretningen, hvilket gør at den skærer effektivt, uden at man skal bruge særlige kræfter.

Inkl. knive
Med mandolinjernet følger tre forskellige knive til at lave strimler/julienne på hhv. 3, 5 og 10 mm.

Mandolinjernet kan også bruges til at skive hårde oste, som f.eks. parmesan. I modsætning til et rivejern, som river emnet, så skærer en mandolin. Det giver emnet en glat, tør overflade, som er perfekt til sautering og stegning, da det bliver mere sprødt og suger mindre fedt. Rivning af f.eks. gulerod bruges, hvor man ønsker en våd masse.

Guide
Vi fører forskellige mandolinjern, og det kan være svært at vælge. Derfor har vi lavet en guide, hvor du kan sammenligne modellerne, og se fordele og ulemper ved enkelte mandoliner. Se guide

Materiale:
Sort plast og rustfrit stål.

Vedligehold:
Mandolinjernet kan ikke tåle opvaskemaskine, så vask det op i hånden – og pas på fingrene.


Relaterede varer