Det japanske mandolinjern Benriner No. 64 har en skærebredde på 6,4 cm. Det er et fantastisk alsidigt redskab til at snitte frugt og grønt i skiver og strimler (julienne). Kniven sidder skråt i forhold til skæreretningen, hvilket gør at det skærer effektivt, uden at det koster særlige kræfter. Men pas på fingrene: Mandolinjern er utroligt skarpe.
Inkl. knive og slæde
Mandolinjernet leveres med fire forskellige knive i rustfrit stål: En helt glat og tre julienneknive, med hhv. fine, mellem og grove kamme. Mandolinjernet leveres desuden med en lille plastikholder, en "slæde", beregnet til at holde fast på råvaren, men den er vi ikke imponeret af, så brug hellere en sikkerhedshandske. Man kan også bruge sin flade hånd, men det kræver erfaring og forsigtighed.
Man kan nemt justere tykkelsen på det man snitter, fra 0,5 mm til 5 mm, ved at dreje på en stor skrue, der sidder på mandolinjernets bagside.
Testvinder i Politiken
Mandolinjernet vandt test i Politiken, 13. juni 2020, som bl.a. skrev: "Nemt at gå til og at indstille. God og skarp kniv, der giver et ensartet snit."
Værd at bemærke:
- Inkl. 4 stk. udskiftelige knive: 1 glat og 3 julienne-varianter, samt slæde til fremføring af grøntsager
- Skridsikkert gummi for enden, så mandolinjernet står bedre fast på bordet
- Med fordybninger for enden, for mere stabil placering på en skål eller gryde
- Mandolinjernet måler 32 cm i længden, 11,5 cm i bredden (inkl. sideskruer) og 3,5 cm i højden
- Skærefladen er 6,4 cm i bredden
Brug mandolinjernet til grøntsager som kål, fennikel og rødbede, som smager bedst og er mest delikate, når de er skåret tyndt. Grøntsager kan skæres fint, til salater og varme retter i ovn, gryde eller wok. Rivning af f.eks. gulerod bruges, hvor man ønsker en våd masse eller til gryderetter.
I modsætning til et rivejern, som river emnet, så skærer en mandolin. Det giver emnet en glat, tør overflade, som er perfekt til sautering/stegning, da det bliver mere sprødt og suger mindre fedt. Mandolinjernet kan også bruges til at skive hårde oste, som f.eks. parmesan.
GuideVi fører forskellige mandolinjern, og det kan være svært at vælge. Derfor har vi lavet en guide, hvor du kan sammenligne modellerne, og se fordele og ulemper ved enkelte mandoliner.
Se guide
Materiale:
Hvid ABS-plast og rustfrit stål.
Vedligehold:
Mandolinjernet bør vaskes forsigtigt op i hånden (pas på fingrene – det er skarpt), da maskinopvask vil sløve knivene.
Slibning:
Hvis mandolinjernet efter en årrække skulle blive sløvt, så husk at afmontere skæret og få det slebet.