Sauteuse bombée, kobber, de Buyer 1,7 - 3,1 ltr

Tilbehør / Reservedele

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

Sauteusen i kobber fra franske de Buyer kan bruges på alle komfurer, inklusive induktion, samt i ovnen. En sauteuse er en blanding mellem en kasserolle og en sauterpande. Franskmændene kalder den også en "fait tout", altså "gør alt", og det er ikke helt forkert. Den bliver hurtigt ens favorit, når der skal laves sovs, grød og andet, hvor der skal piskes, røres og blandes.

Kobber er et fantastisk materiale at lave mad med. Kobber fordeler nemlig varmen effektivt ud i hele sauteusen, og reagerer hurtigt, når du skruer op eller ned for blusset. Og så gør det heller ikke noget, at det er smukt at have stående i køkkenet.

Sauteusen er konstrueret med et 2 mm lag af kobber yderst og en rustfri stålbelægning inderst. Kobberet på ydersiden fordeler varmen til hele sauteusen, og stålet på indersiden gør, at sauteusen tåler metalredskaber og er nem at vedligeholde. Fordelingen mellem kobber og stål er 90/10, så kobberets varmeledende egenskaber ændres ikke på grund af den lave mængde stål. Det lange håndtag i rustfrit stål er nittet på, og med ergonomisk krumning. Låg medfølger ikke, men kan tilkøbes.

Blus:
Induktion: Ja
Gaskomfur: Ja
Øvrige komfurer: Ja
Ovn: Ja

Bundens størrelse:

  • Sauteuse 1,7 ltr, Ø 20 cm → bund Ø 11,5 cm
  • Sauteuse 3,1 ltr, Ø 24 cm → bund Ø 15 cm

Materiale:
Kobber og rustfrit stål.

Vedligehold:
Tåler ikke opvaskemaskine. Vi anbefaler at vaske sauteusen af i varmt vand med en smule mild opvaskemiddel og benytte en hård børste, svamp og evt. vores ståluld af rustfrit stål på grydens inderside (ikke på kobberet!). Vær gerne omhyggelig med at skylle sæbe og madrester grundigt af, da begge dele kan få ting til at hænge fast ved næste brug, samt forårsage pletter i bunden. Sauteusen kan pudses med et pudsemiddel til kobber, hvis den skal skinne igen – følg blot anvisningen på pudsemidlet.

Sauteusen er fra serien Prima Matera fra de Buyer.


Relaterede varer