Knivslibning i Aarhus
Få slebet dine knive i Aarhus
Slibning af knive kan virke enkelt i teorien, men det kræver omhyggelighed, tid og erfaring for at opnå perfekte resultater. At få slebet sine knive er en tillidssag, da man ikke umiddelbart kan se, om kniven er blevet overophedet, hvilket kan påvirke stålets hærdning. Hos Kunst og Køkkentøj i Aarhus kan du trygt få slebet dine køkkenknive, kokkeknive, grøntsagsknive, trancherknive, filetknive, lakseknive, jagtknive, sakse, kødhakkere og bestik. Se priser på knivslibning.
Det tager en lille uge
Vi sender knive fra Kunst og Køkkentøj i Aarhus til vores butik i København tre gange om ugen og er derfor som regel fem hverdage om at ekspedere slibninger. Hvis du indleverer knive tidligt mandag, er din ordre klar den efterfølgende mandag. Også her adviserer vi pr. SMS, når dine knive kan afhentes.
Indlever dine knive her:
Kunst og Køkkentøj
Åboulevarden 41
8000 Aarhus C
Butikken i Aarhus ligger midt i byen, ved broen over Aarhus Å, overfor Magasin. Du kan gå via Åboulevarden, Frederiksgade eller Immervad. Du kan finde vej med Google Maps.