Skærebrætter
Andre kategorier
Skærebrætter i træ og plast
Vores skærebræt i træ er fremstillet af ovntørret og stavlimet bøg, som efterfølgende er blevet behandlet med linolie. Det er en relativt dyr måde at lave et skærebræt på, men til gengæld den bedste, hvis man vil sikre sig, at det ikke slår sig eller får revner. Vores skærebræt i træ fås med eller uden rille, og i mange størrelser fra lille til stort.
Det praktiske skærebræt i plast fås i sort eller hvid, med eller uden rille, og i mange størrelser. Plastmaterialet er polyethylen, som med sin hårdhedsgrad er det bedste alternativ til træ, når det handler om skærebrætter.
Det japanske skærebræt fra Parker Asahi minder om et træskærebræt, men materialet er syntetisk gummi. Skærebrættet udmærker sig især ved sine antibakterielle egenskaber og den lidt bløde overflade, som er mere skånsom ved de tynde japanske knive, sammenlignet med almindelige skærebrætter af plast.
Vi fører mange andre forskellige køkkenknive, bl.a. kokkeknive, grøntknive, udbenerknive, brødknive og udstyr som slibesten, strygestål og knivblokke.