Om Brug Og Vedligehold Af Elastomoule Silikoneform

Om brug og vedligehold af silikoneforme fra Elastomoule

En grå Elastomoule silikoneform fra de Buyer kan bruges til kage, brød, mousse, is og parfait.

Om silikoneforme fra Elastomoule

Silikoneformene fra Elastomoule er fremstillet af en blanding af platin-silikone og mikroporøst metalpulver. Platin-silikone er en højkvalitets-silikone, hærdet med platin, som gør den ekstra modstandsdygtig over for høje temperaturer. Metalpulveret bidrager til en jævn varmefordeling i formen, hvilket gør Elastomoule-formene særligt velegnede til bagning. Denne unikke sammensætning sikrer en sprødere og mere ensartet overflade på bagværket sammenlignet med almindelige silikoneforme.


 

Før første brug

Vask silikoneformen af i hånden i varmt vand og en smule opvaskemiddel, og tør grundigt af.


 

Anvendelse

Hvis du skal bage med silikoneformen, anbefaler vi, at du smører den med smør eller fedtstofspray, inden du tager den i brug første gang. Hvis du ønsker en sprød overflade på det emne, som du bager, kan smøring af silikoneformen inden hver bagning også anbefales. Silikoneformens glatte overflade bevirker, at emnet som man bager eller fryser, slipper formen let. Men bemærk:

Ved bagning:
Vent til emnet er helt afkølet, inden det fjernes fra formen

Ved frysning:
Vent til emnet er helt frosset, inden det fjernes fra formen

Formen er velegnet til brug i fryser, ovn og mikroovn, da den tåler fra -70 °C til +300 °C. Undgå grill og lignende funktioner i ovnen. Brug gerne en bagerist eller en perforeret bageplade, når du skal bage med formen.

Da silikoneformen er blød, fraråder vi at støbe chokolade i den. Størknet chokolade kan let knække, og lufthuller kan ikke bankes ud af massen. Brug hellere en rigtig chokoladeform.

Se chokoladeforme i hård plast


 

Rengøring

Silikoneformen kan vaskes i opvaskemaskine, men dette frarådes, da afspændingsmiddel kan udtørre silikonen. Vask hellere silikoneformen i hånden med en blød børste og en evt. en smule opvaskemiddel. Silikoneformen tørres af i hånden efter vask, men kan også tørres i en 100 °C varm ovn i 10 minutter.


Silikoneforme

Se alt i kategorien