Hævekurv, rund, mini Ø 11,5 cm

KOK
  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

Rund mini-hævekurv til boller og kuvertbrød.

En hævekurv hjælper med at holde faconen på dit brød, mens det efterhæver. Hævekurven kommer bedst til sin ret, når dejen indeholder gluten og er æltet eller rørt godt igennem.

Hvis du bager glutenfrit eller stenalderbrød, er en hævekurv hverken velegnet eller nødvendig. Brug i stedet en traditionel brødform.

Hvor meget dej kan der være i denne hævekurv?

  • Hævekurv mini rund, Ø 11,5 cm = 50-100 g

Da hævekurvene er håndlavede og produceret i et naturmateriale, er de angivne mål kun vejledende.


Anvendelse af hævekurv
Når du skal efterhæve din dej i en hævekurv, kan du vælge mellem to metoder:

  1. Med klæde: Læg et klæde i kurven og drys en smule hvede- og rismel over det, inden du forsigtigt placerer dejen oven på klædet. Du kan bruge et rent viskestykke, et hørklæde eller et klæde specielt beregnet til hævekurve.

  2. Uden klæde: Smør hævekurven med lidt raffineret solsikke- eller vindruekerneolie, drys derefter lidt hvede- og rismel i kurven, og læg forsigtigt dejen ned i kurven.

Materiale:
Rattan, ubleget (en bæredygtig og kraftig græsart).

Vedligehold:
Lad hævekurven tørre efter brug og børst eventuelle rester af mel ud med en stiv børste. Alt efter behov skylles kurven i rent vand og tørres i ovnen ved 125 °C i ca. 20 minutter. Hævekurven må aldrig vaskes med sæbe.


Relaterede varer