Lav Spring-gryde i rustfrit stål, fås i flere størrelser. Robust kvalitet, der virker på alle blus – inkl. induktion – og kan bruges i ovnen. Gryden er uden non-stick belægning, og tåler derfor køkkenredskaber af metal samt rengøring med stålsvampe. Bemærk, at låg skal købes separat.
En lav gryde i rustfrit stål er velegnet til at brune mindre portioner af kød og grøntsager, koge pasta eller kartofler samt simre saucer, stuvninger og gryderetter. Grydens lave sider gør det let at komme til med en ske eller palet.
Vores mening
Gryderne i serien fra Spring er i en klasse for sig, og nok de bedste, man kan købe overhovedet. En Spring-gryde er opbygget af fem lag materiale, også kaldet 5-ply: Tre lag aluminium på hver 0,5 mm, indkapslet mellem to lag magnetisk rustfrit stål. Aluminiums-lagene strækker sig op ad grydens sider og sikrer en jævn varmefordeling fra bunden og hele vejen op. Det giver hurtig opvarmning og præcis temperaturkontrol, da gryden ikke kun varmes fra bunden, men også fra siderne. Den lukkede hældekant modvirker korrosion og sikrer præcis, drypfri hældning.
De to håndtag er fastgjort med punktsvejsning, og de holder sig relativt kølige under brug – vi anbefaler dog en smule forsigtighed især på gasblus, hvor de godt kan blive varme.
Har du et gaskomfur, vil du opleve den fordel, at indholdet i gryden, på grund af metallagene i siderne, ikke brænder fast i kanterne i bunden. Når du bruger gryden til bruning eller sautering, opnås det bedste resultat, hvis gryden varmes gradvist op. Især ved brug på induktion, hvor opvarmningen sker meget hurtigt, skal du være opmærksom på ikke at overophede gryden.
Blus:
Induktion: Ja
Gaskomfur: Ja
Øvrige komfurer: Ja
Ovn: Ja
Bundens størrelse:
- Lav gryde 3,6 ltr → bund Ø 19 cm
- Lav gryde 4,7 ltr → bund Ø 21,5 cm
Materiale:
Rustfrit stål og aluminium, 5 lag.
Vedligehold:
Tåler opvaskemaskine. Vi anbefaler dog at vaske af i varmt vand og benytte en hård børste, svamp og evt. ståluld. Vær omhyggelig med at skylle opvaskemiddel og madrester grundigt af, da begge dele kan få ting til at hænge fast ved næste brug, samt forårsage pletter i bunden. Husk, at det er vandet der rengør, og sæben der affedter.