Pastamaskinen iPasta Classic gør det nemt at rulle frisk, hjemmelavet pastadej ud til lange pastaplader, f.eks. til lasagne, ravioli og fettuccine. Maskinen betjenes manuelt, hvor du bruger det medfølgende håndsving til at føre dejen igennem valserne.
Pastamaskinens hus er fremstillet af solidt forkromet stål, mens pastavalserne er af rustfrit stål, og håndtaget på håndsvinget er lavet af bøgetræ. Maskinen står stabilt takket være skridsikre gummifødder, og den fastgøres sikkert til køkkenbordet med en medfølgende klemme, der kan spænde over tykkelser fra 0,5 cm til 4,7 cm.
De indbyggede valser ruller pastadejen ud i en bredde på 14 cm, hvilket gør den ideel til lasagne, cannelloni, ravioli og andre typer fyldt pasta. Valserne kan justeres i seks forskellige tykkelser, hvilket gør det nemt at rulle dejen tynd og smidig. Med den medfølgende 'duplex' pastavalse kan du lave båndpasta i to bredder: 6,5 mm til fettuccine og 2 mm til tagliatelle.
Der kan tilkøbes ekstra pastavalser, så du også kan lave spaghetti, englehår (Capelli d'Angelo), trenette, lasagnette, pappardelle og ravioli. Du kan også tilføje en lille praktisk motor, så du slipper for at dreje på håndsvinget manuelt. Håndsving og klemme fås desuden som reservedele, hvis de skulle blive væk i en køkkenskuffe.
Pastamaskinen er kun beregnet til pastadej og kan derfor ikke anvendes til f.eks. knækbrøds- eller nudeldej.
iPasta Classic måler 18,5 x 19,5 cm og er 16 cm høj. Den vejer ca. 3 kg.
Materiale:
Forkromet stål, rustfrit stål og bøgetræ.
Vedligehold:
Må ikke rengøres i vand. Brug i stedet en børste for at fjerne rester af mel.