Pastamaskinen iPasta Classic med motor fra italienske Imperia gør det nemt selv at rulle frisk, hjemmelavet pasta.
Pastamaskinen er magen til den manuelle model iPasta, men her forsynet med en motor, så man slipper for at dreje på håndsvinget og dermed har begge hænder fri til at arbejde med pastadejen. Opskrifter og instrukser er med i pakken, så det er nemt at komme i gang.
De indbyggede valser ruller pastadejen ud i en bredde på 14 cm, hvilket gør den ideel til lasagne, cannelloni, ravioli og andre typer fyldt pasta. Valserne kan justeres i seks forskellige tykkelser, så dejen kan rulles tynd, smidig og ensartet. Med den medfølgende pastavalse kan du skære båndpasta i to bredder: 6,5 mm til fettuccine og 2 mm til tagliatelle.
Pastamaskinens hus er fremstillet af solidt forkromet stål, mens pastavalserne er af rustfrit stål, og håndtaget på håndsvinget er lavet af bøgetræ. Maskinen står stabilt takket være skridsikre gummifødder, og den fastgøres sikkert til køkkenbordet med en medfølgende klemme, der kan spænde over tykkelser fra 0,5 cm til 4,7 cm.
Der kan tilkøbes ekstra pastavalser, så du også kan lave spaghetti, englehår (Capelli d'Angelo), trenette, lasagnette, pappardelle og ravioli. Håndsving og klemme fås desuden som reservedele, hvis de skulle blive væk i en køkkenskuffe.
Bemærk: Pastamaskinen er kun beregnet til pastadeje og kan derfor ikke bruges til f.eks. knækbrøds- eller nudeldej.
Når du monterer og afmonterer motoren på din pastamaskine, skal du huske at stikket ikke må sidde i stikkontakten. Så ingen strøm på motoren, når den skal af og på, tak.
Materiale:
Forkromet stål og skridsikre gummifødder.
Vedligehold:
Må ikke rengøres i vand. Brug i stedet en børste for at fjerne rester af mel.