Simplex iPasta pastavalsen her skærer englehår-pasta – Capelli d'Angelo – med en bredde på 0,8 mm ud af friske pastaplader. Den passer til de manuelle og elektriske pastamaskiner i iPasta og PastaPresto-serierne fra Imperia, hvor den nemt påmonteres. Valsen betjenes med håndsvinget, der følger med alle Imperias pastamaskiner.
Sådan bruger du en pastavalse:
Lav en pastadej, og lad den hvile indpakket i plastfolie.
Tryk dejen let flad.
Begynd med pastamaskinens glatte valse, vælg den tykkeste indstilling, og før dejen gennem rullerne. Fold dejen og gentag processen et par gange for at gøre dejen smidig og ensartet. Justér derefter valsens tykkelse trin for trin, indtil du opnår den ønskede tykkelse.
Del dejen i den ønskede længde, f.eks. 25 cm.
Brug nu den påmonterede pastavalse, og før den udrullede dej gennem valsen for at skære den. Saml pastaen og drys den med lidt mel for at undgå, at den klistrer.
Så er den friske pasta skåret ud, og kan koges med det samme eller tørres på et tørrestativ til senere brug.
Tip: Hvis pastaen hænger fast, kan du drysse dejen med lidt mel for at mindske klæbrigheden.
Vedligehold: Pastavalsen må ikke rengøres i vand. Man kan i stedet bruge en børste til at fjerne melrester.