Bagestål, jern 40 x 35 cm

KOK
  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

Bagestål afgiver varmen hurtigere end bagesten, hvilket giver særdeles gode resultater ved specielt lidt tyndere emner som fladbrød, tarte flambée og klassisk sydeuropæisk pizza. Placer det emne, du vil bage, direkte på det varme bagestål. Stålet bager dejen hårdt, hvilket giver en sprød skorpe. Med lidt erfaring kan resultatet blive meget tæt på en pizza bagt i en stenovn, dog uden den karakteristiske sejhed i skorpen, som en bagesten giver.

Vores bagestål er fremstillet af jern. Det måler 40 x 35 cm og passer ind i en standardovn, hvor det skal ligge på en bageplade eller bagerist. Tykkelsen af stålet er vigtig. Hvis stålet er for tyndt, kan det ikke opmagasinere nok varme til at riste dejen ordentligt. Omvendt er det også praktisk, at man rent faktisk kan løfte stålet. Vi har valgt en godstykkelse på 6 mm som et passende kompromis.

Bagestål og bagesten er begge ideelle underlag til bagning af brød, boller og pizza. Både stål og sten har nemlig stor termisk masse, hvilket vil sige at materialerne holder godt på varmen. Fordelen er dermed, at temperaturen holdes oppe når man lægger dejen på, hvorved der dannes en sprød skorpe på emnet.

Se vores guide om bagestål og bagesten

Placér bagestålet midt i en kold ovn, gerne på en bagerist, og tænd for ovnen på den ønskede temperatur. Stålet tåler over 400 °C så hold dig ikke tilbage. Lad bagestålet varme op i mindst 30 minutter så det er godt varmt inden du bager. Undgå at hælde vand på det varme bagestål. Efter bagning skal bagestålet køle af i ovnen og derefter børstes eller tørres af.

Vægt:
6,5 kg.

Materiale:
Jern, 6 mm.

Vedligehold:
Bagestålet tåler ikke opvaskemaskine, men skal vaskes af i hånden i varmt vand uden opvaskemiddel. Bagestålet må ikke stå i blød, for så ruster det. Hvis stålet ikke er meget beskidt, er aftørring med en opvredet klud nok. Hvis noget har brændt sig fast, kan du skrabe det af med en metalskraber eller en spartel. Evt. rust kan ligeledes skrubbes væk. Derefter smøres bagestålet ind i lidt raffineret olie, og bages en times tid i en 200 °C varm ovn.


Relaterede varer