Pizzarist, aluminium Ø 25-40 cm

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

En pizzarist kaldes også for en pizza sheet, en pizza screen eller en pizza skærm. Pizzaristen er fremstillet af aluminium, og består af et solidt, perforeret net med en tynd kant rundt om. Alle pizzariste er ca. 2 mm tykke og tåler høj varme, op til 500 °C.

Pointen med en pizzarist er, at den løfter pizzaen en lille smule fra bagepladen eller bagestenen, når den bages i den varme ovn. Dermed bliver bunden ikke færdig før fyldet, hvilket især er en fordel ved deep pan pizza, eller når du foretrækker rigeligt med topping på din pizza, som måske skal have lidt længere tid i ovnen, før det er klar til servering.

Smør gerne pizzaristen med neutral madolie, hver gang den skal bruges.

Flere fordele ved en pizzarist:

Når du forbereder flere pizzaer samtidigt, har bundene en tendens til at 'klæbe' til bordpladen, når de venter på at blive bagt. Placér i stedet pizzabundene på pizzariste, så er de nemmere at flytte til ovnen, når den er varm.

Risten er god, når du skal genopvarme pizza, og gerne vil undgå en dobbeltbagt/brændt bund.

Pizzaristen gør det nemt at flytte pizzaen fra bord til ovn, hvis du ikke har en pizzaspade. Husk blot varmeluffer eller grydelapper, når pizza og rist skal ud af ovnen igen.

Bogen Modernist Pizza anbefaler i øvrigt, at du med fordel kan fjerne risten fra pizzaen, når den er tæt på at være færdig, således at bunden får ekstra direkte varme, og måske bliver en tand mere sprød.

Materiale:
Aluminium.

Vedligehold:
Har bedst af håndopvask, da opvaskemaskine gør aluminium mørkt.


Relaterede varer