Stor sauterpande i støbejern med en diameter på 33 cm. Panden er velegnet til alle komfurtyper og til brug i ovnen. Den har to håndtag med messingindlæg, der er formgivet så de ikke bliver nær så varme, som almindelige støbejernshåndtag – men varme bliver de alligevel, så grydelapper er nok en god idé. Fordelen ved to mindre håndtag, frem for ét langt, er desuden, at panden ikke fylder så meget og derved nemmere kan bruges i ovnen. Sauterpanden er udstyret med to hældetude, så sauce og stegesky kan hældes mere præcist ud af panden.
Sauterpanden er fra Victorias 'Signature Series', hvor pandens inderside først er CNC-fræset og derefter sandblæst. Denne bearbejdning resulterer i en glat stegeflade, som sammenlignet med andre støbejernspander både fordeler varmen bedre og er nemmere at stege ind. Sauterpanden er stegt ind på forhånd med tre lag hørfrøolie, så den ikke ruster og så emnet slipper let.
En sauterpande har lidt højere sider end en almindelig stegepande. Det gør, at man kan let kan røre rundt i indholdet i panden, uden at det ryger ud over siderne. En sauterpande bruges, når man har skåret grøntsager eller kød i mindre tern, som man gerne let vil kunne vende i fedtstof og krydderier. Panden kan også bruges til stegning af f.eks. bøffer, hvor de højere sider af panden modvirker en smule af fedtstoffets sprutten ud på komfuret.
Støbejern er ideelt til fremstilling af pander, da det holder godt på varmen. Dette betyder, at panden bevarer temperaturen, når du lægger ingredienserne på, hvilket for eksempel hurtigt lukker kødet og forhindrer, at saften løber ud. Den stabile temperatur giver desuden bedre kontrol over stegningen. Derudover er støbejern næsten umuligt at slide op.
Blus:
Induktion: Ja
Gaskomfur: Ja
Øvrige komfurer: Ja
Ovn: Ja
Bundens størrelse:
- Sauterpande Ø 33 cm → bund Ø 21 cm
Materiale:
Sort støbejern, stegt ind med hørfrøolie.
Vedligehold:
Vaskes af i varmt vand uden sæbe, og aftørres med det samme.