SousVideTools IV2.5 er en vakuumpakker med kammer, velegnet til privat brug.
Med maskinen kan du vakuumpakke og forsegle tørre fødevarer, saucer, væsker, supper, marinerede produkter, iscreme og gryderetter. Det kræver blot, at du lægger den ønskede fødevare i en såkaldt vakuumpose, som maskinen derefter tømmer for luft – dvs. posen med indhold bliver vakuumpakket. Med denne fremgangsmåde kan du bl.a. marinere kød, fisk og skaldyr langt hurtigere end normalt, tilberede pickles og syltede agurker med sprødhed og farven bevaret, samt infusere og komprimere ingredienser på ganske få sekunder.
SousVideTools IV2.5 er udstyret med en stærk vakuumpumpe med kapacitet på 70 liter/min. og en svejseskinne som dobbeltsvejser poserne med fødevarer, hvilket sikrer mod lækage. Maskinen er kompakt og solidt udført, med kabinet i rustfrit stål og låg af hærdet glas, så den kan tåle lidt af hvert. Kammeret har et rummål på 5,8 liter, med indvendig højde på 8 cm, og kan rumme poser af selv stor størrelse samt beholdere.
Hvad er vakuumpakning?
Vakuumpakning foregår ved, at en fødevare pakkes i en vakuumpose, der placeres i maskinens kammer. Maskinen suger derefter al luft ud af posen og vakuumforsegler den, så indholdet er pakket forsvarligt ind. Udover de i indledingen nævnte muligheder for gastronomisk udfoldelse, så er der andre fordele ved teknikken bag vakuumforsegling:
- Fødevarer holder sig friske, og kan opbevares i længere tid i køleskab og fryser
- Iltning af fødevarer forhindres eller nedsættes
- Farve, smag, aroma og næringsværdi i fødevaren bibeholdes i længere tid
- Du kan købe større ind, da madens holdbarhed forlænges
- Mad til skovtur kan medbringes uden risiko for lækage
- Madspild minimeres, da du kan gemme rester
- Endelig kan man også vakuumpakke vigtige dokumenter, sølv, guld og andre værdigenstande, men det er lidt uden for vores kendskabsområde
Marinerings- og syltefunktion
SousVideTools IV2.5 har desuden en marinerings- og syltefunktion, hvor forseglingsmekanismen automatisk slås fra. I stedet for en vakuumpose skal du placere en beholder/skål i maskinens kammer, f.eks. med kød i marinade (hvis du vil marinere) eller grøntsager i eddikelage (hvis du vil sylte). Maskinen suger som vanligt al luft ud af kammeret, og under dette vakuum vil luft også suges ud af kød og grøntsager, hvilket åbner disse emners porer. Når luften igen lukkes ind i kammeret, vil marinade trænge ind i kødet, eller eddikelage ind i grøntsagerne. På denne måde opnår du effekten af et døgns marinering eller syltning på under 2 minutter.
Anvendelse
Det emne du ønsker at vakuumpakke, skal først ned i en vakuumpose. Læg posen med indhold ned i vakuumpakkerens kammer, og placer posens åbne ende oven på maskinens svejseskinne. Fastgør posen under den klips, der sidder lige over skinnen. Vær omhyggelig med at evt. væske ikke løber ud i kammeret.
Luk låget og vælg det ønskede program på maskinen. Nu suges luften ud af kammeret, hvilket tager lidt tid. Når kammeret tømmes for luft, vil posen fylde lidt mere end før, hvilket er helt normalt.
Når kammeret er ved at være lufttomt, begynder maskinen at forsegle posen. Når posen er forseglet, lukkes luften nu ind i kammeret igen, hvorefter posen med emnet nærmest imploderer. Resultatet er en fuldstændig lufttom vakuumpakning, som kun kan opnås i en vakuumpakker med kammer.
Bemærk:
- Udfør maks. 15-16 pakninger i træk, og giv derefter maskinen 1 times pause
- Maskinen er ikke velegnet til professionel brug i restauranter
- Maks. størrelse på poser, der passer i kammeret: L 30 cm x B 25 cm
- Maskinen kan bruges med både glatte og rillede vakuumposer
- Det er vigtigt, at der ikke kommer vand/væske ind i pumpen. Hvis dette sker, at maskinen i værste fald ødelagt.
Hvis det, du ønsker at vakuumpakke, er for stort til kammeret, kan du vakuumpakke med posen ude af kammeret, ved at anvende riflede poser. (Husk endelig, at vakuumpakker du uden for kammeret, må der ikke være væske i posen.)
Specifikationer:
- Kompakt vakuumpakker med kammer, til privat brug
- Kammerets rummål: 5,8 liter
- Pumpetype: Tør, oliefri stempelpumpe, som ikke kræver service eller olieskift, blot alm. rengøring
- Vakuumpumpen suger 70 liter luft i minuttet
- Vakuumtryk (maks.): 2 millibar
- Svejseskinne: 25 cm, dobbelt svejsning
- Svejseniveauer: Eco, Normal, Extended
- Betjening: Touchknapper
- Mulighed for beholderfunktion
- Kammer og kabinet i rustfrit stål
- Glaslåg så du kan følge processen
- Mål, udvendige: L 31,9 x B 32,8 x H 20,8 cm
- Mål, indvendige: L 27 x B 27 x H 8 cm
- Volt: 220-240V∼50Hz
- Effekt: 280 watt
- Vægt: 9,83 kg