Bagemåtte, silikone med glasfiber Flere størrelser

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

Bagemåtten i silikone fra Silikomart tåler temperaturer fra -60 °C til 230 °C, og kan derfor bruges i ovnen i stedet for almindeligt bagepapir (undgå dog grillfunktion). Den er særligt god i forbindelse med bagning af småkager, kiks, marengs, kransekage og lignende, da det man bager, nemt slipper underlaget.

Bagemåtten er med glasfibervævning, der giver en 'rillet' overflade, som efterlader en smule struktur i bunden af bagværket.

Hvis du arbejder med udrulning af mørdej, marcipan eller fondant er en bagemåtte i silikone praktisk, da den gør det nemt at flytte dejen eller overtrækket, når det er rullet ud. Den er desuden helt uundværlig, hvis man arbejder med sukker.

Størrelser:

  • 40x30 cm: Til standardovn
  • 52x31,5 cm (GN 1/1): Til ovn med gastronorm-mål
  • 58,3x38,4 cm: Til stor ovn og som bagemåtte på køkkenbordet
  • 62x42 cm: Til stor ovn og som bagemåtte på køkkenbordet

Materiale:
Silikone og glasfiber, fødevaregodkendt. Fremstillet i Italien.

Vedligehold
Efter brug er det ofte nok at tørre den af med en ren, fugtig klud. Silikonemåtten kan vaskes i opvaskemaskinen, men dette frarådes, da afspændingsmiddel kan udtørre silikonen. Det anbefales i stedet at vaske den op i hånden med en blød børste og eventuelt en smule opvaskemiddel. Silikonemåtten tørres af i hånden efter vask, men den kan også tørres i en ovn ved 100 °C i 10 minutter.


Relaterede varer