Bagemåtte med cirkler og felter, silikone 42 x 40 cm

KOK
  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

KOKs bagemåtte med cirkler og felter bruges i ovnen som erstatning for bagepapir. Den er også god at rulle en klistret dej eller masse ud på, som f.eks. marcipan. Og så er den helt uundværlig, hvis man arbejder med sukker. Bagemåtten måler 42x40 cm, kan bruges i alle typer ovne og tåler temperaturer fra -60 °C til +220 °C.

De runde markeringer og kvadratiske felter på måtten er tænkt til, at man kan lave ensartede størrelser af f.eks. kagebunde. Specielt er de små kvadratiske felter gode at bruge, når man sprøjter en masse direkte ud på måtten til f.eks. macarons. Selvom det kræver lidt øvelse med sprøjteposen, så er det faktisk nemmere at lave ensartede kager på denne måde fremfor i en form, hvor emnet har det med at blive bagt skævt.

Vi får selv produceret bagemåtten i en størrelse, så den passer nogenlunde til en standardovn med ydre bredde på 60 cm. Når vi siger "nogenlunde" er det fordi, at størrelsen på bageplader varierer en del fra ovn til ovn. Man kan klippe måtten til, hvis den er lidt for stor, men vi anbefaler at man lige tjekker sin ovnstørrelse før man køber.

Materiale:
Bagemåtten er produceret i ren, fødevaregodkendt silikone med fibertråd, som gør den stærk.

Vedligehold:
Bagemåtten rengøres bedst med varmt vand alene, da sæbe udtørrer silikonen, så måtten bliver hård og krakelerer. Hvis der sidder madrester på, skal den rengøres med det samme, så det ikke sætter sig fast og bliver vanskeligere at få af senere.


Relaterede varer