Den store pipette i glas er et fint værktøj at have i køkkenet, f.eks. til at dryppe stegesky over stegen i ovnen, eller til at opsuge og fjerne fedt fra f.eks. en sauce eller en suppe. Pipetten måler 28 cm i længden og rummer ca. 30 ml. Pipetten er forsynet med en måleskala i ml og oz, som man dog ikke skal stole på, da den måler ca. 40 % forkert.
Temperatur Tåler maks. 180 °C.
OBS Skyl ikke pipetten af i koldt vand umiddelbart efter den har været anvendt med varme væsker – og brug den ikke til at opsuge kogende fedt.
Materiale: Glas og gummi.
Vedligehold: Tåler opvaskemaskine, men har nok bedst af at blive vasket op i hånden.