Skærebræt, Cookin' Cut Pro, syntetisk gummi 50 x 25 cm

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

Dette skærebræt fra japanske Parker Asahi stammer fra serien Cookin' Cuts professionelle linje. Det ligner et traditionelt træskærebræt, men er fremstillet af 2 cm tyk syntetisk gummi. Skærebrættet måler 50 x 25 cm og udmærker sig ved sine antibakterielle egenskaber samt den let bløde overflade, som er mere skånsom mod tynde japanske knive sammenlignet med almindelige plastskærebrætter.

Skærebrættet er en smule ru, så fødevarer ligger fint fast på overfladen, når man snitter, skærer og hakker. Det er ikke udstyret med fødder i bunden, men da det vejer 3,2 kg ligger det alligevel godt fast på køkkenbordet, også hvis bordpladen er af stål.

Når skærebrættet ikke bruges, skal det enten ligge fladt ned eller stå lige op ad en væg, med den længste side vendt op mod loftet. I modsat fald kan det bukke og blive skævt.

Værd at bemærke

  • Materialet giver en lille smule efter ved brug, hvilket gør det skånsomt for knivens skær
  • Overfladen suger ikke meget vand, og tørrer desuden hurtigt, hvilket giver skærebrættet antibakterielle egenskaber
  • Kvaliteten er solid, og skærebrættet slår sig ikke, når overfladen skoldes med kogende vand
  • Smag, lugt og pletter fra det man skærer, overføres ikke så nemt til overfladen
  • Det tåler ikke høj varme, så sæt ikke varme gryder eller pander på det

Materiale:
Syntetisk gummi, beige.

Vedligehold:
Tåler ikke opvaskemaskine, men skal vaskes i hånden med opvaskemiddel og en nylonbørste, og tørres grundigt af. Skold det gerne fra tid til anden, men kun med vand under 90 °C. Husk at skolde det på begge sider, så det ikke slår sig. Eventuelle pletter kan fjernes med korn #100 sandpapir.


Relaterede varer