Slibesten til HORL 3, grov, Diamond Coarse Korn #200

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

Slibestenen Diamond Coarse passer til HORL 3 og HORL 3 Pro knivsliberne, hvor den nemt drejes på. Denne sten har en meget grov kornstørrelse på #200, hvilket gør den særdeles effektiv til at udbedre skader, "chips" på kniven og ændre knivsæggens form. Som med de fleste af HORLs slibesten, er det ikke nødvendigt at bruge vand under slibeprocessen.

En slibesten på korn #200 fjerner hurtigt store mængder materiale fra knivbladet, så vær forsigtig under brug! Efter brug af #200 slibesten anbefales det at fortsætte med sten med finere kornstørrelser, som HORLs standardsten #400 og #1000, og derefter fortsætte med #3000, #6000 eller #9000 for at opnå et glattere og skarpere blad.

Om slibesten
Slibesten til knive findes i forskellige grader af grovhed og finhed, ligesom sandpapir. Partikel- eller kornstørrelsen på slibestenen angives med et # efterfulgt af et tal. De grove slibesten, som fjerner mest materiale, har en lav værdi, f.eks. #200. De fine slibesten, der fjerner mindst materiale, har en høj værdi, f.eks. #6000.

Rækkefølgen på slibesten
Når du sliber en kniv med HORL, bør du starte med en slibesten med lav værdi, såsom #200 eller #400, og gradvist bevæge dig op til højere værdier som #1000, #3000, #6000, og afslutte med #9000, hvis du ønsker en ekstremt skarp kniv. Det endelige resultat afhænger både af din erfaring og knivens (dvs. metallets) kvalitet. HORL 2 knivsliberen leveres med slibesten på #400 og #1000, som er ideelle til almindelig slibning. De øvrige slibesten i serien er enten grovere eller finere og kan anvendes, hvis du ønsker at tage slibningen et skridt videre.


Relaterede varer