Grøntkniv, Nakiri, Dao Vua L 16 cm

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

Grøntkniv i Nakiri-stil med rektangulært knivblad på 16 cm.

Knivene fra Dao Vua er håndsmedede og fremstillet i Vietnam. Serien, som vi har udvalgt, er lavet af kulstofstål 5160 – et sejt fjederstål med højt kulstofindhold. Stålet er stærkt og holder skarpheden særdeles godt.

Fordelen ved kulstofstålknive er, at de er nemme at stryge og slibe, men de får ofte en mørkere patina og kan blive plettede under brug. Derudover kan bladet optage aromastoffer, for eksempel fra løg, som kan overføres til andre fødevarer. Knivbladet er også følsomt over for syreholdige ingredienser som citrus, hvilket kan plette og misfarve stålet.

Selvom det ikke er absolut nødvendigt, anbefales det at påføre en dråbe kameliaolie på bladet inden opbevaring. Kameliaolie er ideel, da den er syrefri og ikke bliver harsk, hvilket hjælper med at beskytte kniven i længere tid.

Om stilarten Nakiri
En japansk Nakiri er en grøntsagskniv med en lige æg. Den er perfekt til præcis hakning og snitning af grøntsager. Dens lige klinge gør det nemt at lave rene, lodrette og lange snit, og klingen giver en optimal kontrol ved forberedelse af grøntsager. Knivens alsidighed gør den ikke kun ideel til at hakke, men også til at skive og skære grøntsager i julienne (strimler). En af udfordringerne ved tyndtsmedede knive som en Nakiri er, at det sarte blad er mere udsat for skader fra slag og hårde emner, hvilket øger risikoen for hakker i æggen. En Nakiri er den vestlige udgave af en Usuba.


Længde:

  • Knivblad: 16 cm
  • Hele kniven: 31 cm

Konstruktion:

  • Halvskæftet

Blad:

  • Materiale: Kulstofstål (Carbon Steel 5160)
  • Hårdhed, Rockwell C: 60 HRC
  • Slibning, sværhedsgrad: Mellem
  • Slibning, æg: 50/50 – kan bruges med højre og venstre hånd

Skæfte:

  • Stilart: Kurouchi, rå/naturlig finish
  • Materiale: Træ (mørk ibenholt og rødlig padauk)
  • Bolster: Nej

Vedligehold:
Knive i kulstofstål kræver særlig pleje og bør aldrig vaskes i opvaskemaskine, da de risikerer at ruste hurtigt. I stedet skal de vaskes i hånden med almindeligt opvaskemiddel og aftørres grundigt straks efter. For at holde knivsæggen skarp anbefales daglig vedligeholdelse med strygestål eller læderstrop samt regelmæssig slibning på sten efter behov.

Strygning og slibning:
Vi rådgiver gerne om, hvilket strygestål eller hvilken slibesten der passer bedst til din kniv. Vi anbefaler dog, at du besøger vores butikker, hvor vores erfarne knivsliber kan sørge for en professionel slibning.


Relaterede varer