Japansk kokkekniv/trancherkniv i Sujihiki-stil fra Masahiro. Kniven er fuldskæftet og har et smedet blad på 24 cm, der muliggør at skære i et præcist, skarpt snit, samt skæfte af sort, lamineret træ.
Om stilarten Sujihiki
En japansk Sujihiki er beregnet til præcis udskæring af allerede udbenet kød og fisk. Knivens lange, slanke blad reducerer friktionen, og gør det muligt at lave lange, glidende snit uden at skulle skifte retning. En Sujihiki kan betragtes som en 'western style' udgave af den traditionelle, enkeltslebne Yanagiba-kniv, men Sujihiki er normalt slebet på begge sider, hvilket gør den alsidig i køkkenet.
Længde:
- Knivblad: 24 cm
- Hele kniven: 35,8 cm
Konstruktion:
Blad:
- Materiale: Rustfrit stål (molybdenum vanadium)
- Hårdhed, Rockwell C: 58 HRC
- Slibning, æg: 70/30
- Slibning, sværhedsgrad: Mellem
Skæfte:
- Materiale: Sort, lamineret træ
- Påhæftning: 3 nitter
- Bolster: Nej
Vedligehold:
Vask aldrig din kniv i opvaskemaskinen, da det sløver bladet og udtørrer skæftet. Rengør og tør kniven efter brug, for at forhindre rust. Hav ikke kniven liggende i en skuffe, men hæng den helst på en knivmagnet. Husk, at forkert pleje vil resultere i rust og sløvhed, og forkert brug af slibemaskiner og strygestål vil ødelægge bladet.
Strygning og slibning:
Vi rådgiver gerne om, hvilket strygestål eller hvilken slibesten der passer bedst til din kniv. Vi anbefaler dog, at du besøger vores butikker, hvor vores erfarne knivsliber kan sørge for en professionel slibning.