Kinesisk kokkekniv i Chinese Cleaver-stil med 22 cm langt og 9 cm bredt knivblad, udført i japansk karbonstål (kulstofstål) og skæfte af mørkt palisandertræ.
Ligesom den europæiske kokkekniv kan en Chinese Cleaver bruges til stort set alt i køkkenet; kød, frugt og grøntsager. Specielt er den god til grønt, men det kræver, at man mestrer teknikken.
Det store rektangulære knivblad af japansk karbonstål (kulstofstål) kan slibes hysterisk skarpt, det holder skæret godt, og er særdeles nemt at skærpe.
Bredden af bladet gør kniven relativt tung, og betyder at balancen i kniven ligger i bladet. Det store knivblad er en fordel, når man skal hakke, skive og flytte grøntsager, men det kræver kræfter i længere tids brug. Bemærk: En Chinese Cleaver er IKKE en huggekniv eller kødøkse, selvom den ligner.
Vores mening
Den europæiske kokkekniv kan nøjagtigt det samme som den kinesiske, men teknikken man bruger er meget forskellig. Hvis du allerede er vant til at arbejde med europæiske kokkeknive, er det vores anbefaling at blive ved med det. Hvis du har mod på at lære teknikken, er det vores kunders erfaring, at du får en kniv, som er bedre til grøntsager end den europæiske, men ikke så god til udskæring af kød.
Længde:
- Knivblad: 22,2 cm
- Hele kniven: 33,4 cm
Konstruktion:
Blad:
- Materiale: Japansk 'junkou' karbonstål (kulstofstål)
- Hårdhed, Rockwell C: 62 HRC
- Slibning, æg: 50/50
- Slibning, sværhedsgrad: Let
Skæfte:
- Materiale: Palisander
- Påhæftning: 2 nitter
- Bolster: Nej
Vedligehold:
Knive i kulstofstål kræver særlig pleje og bør aldrig vaskes i opvaskemaskine, da de risikerer at ruste hurtigt. I stedet skal de vaskes i hånden med almindeligt opvaskemiddel og aftørres grundigt straks efter. For at holde knivsæggen skarp anbefales daglig vedligeholdelse med strygestål eller læderstrop samt regelmæssig slibning på sten efter behov.
Strygning og slibning:
Vi rådgiver gerne om, hvilket strygestål eller hvilken slibesten der passer bedst til din kniv. Vi anbefaler dog, at du besøger vores butikker, hvor vores erfarne knivsliber kan sørge for en professionel slibning.