Let japansk kokkekniv i Gyuto-stilarten med Damascus-knivblad på 21 cm og karakteristisk K-tip.
Knivene i Zuiun-serien fra Seki Kanetsugu er med et smukt slået Damascus-knivblad, hvor de mange lag rustfrit stål tydeligt fremtræder. I Japan kaldes knivtypen for en hybrid, da knivbladets 50/50 slibning gør, at knivene kan anvendes lige godt til at skære kød, fisk, fjerkræ og grønt. Slibningen gør også, at knivene kan anvendes af både højre- og venstrehåndede. Designet er meget genkendeligt med den afskårne knivspids, der i Japan kendes som en K-tip.
Om stilarten Gyuto
En japansk Gyuto er en alsidig kokkekniv, der anvendes til at skære kød, fisk og grøntsager. En Gyuto er, modsat 'western style' knive, let og tynd i bladet, hvilket giver mere præcision og let håndtering i arbejdet. I lighed med andre japanske kokkeknive, kan den opretholde sin skarphed i lang tid. En af udfordringerne ved tyndtsmedede knive som en Gyuto er, at det sarte blad er mere udsat for skader fra slag og hårde emner, hvilket øger risikoen for hakker i æggen.
Hårdt knivblad
Stålet har gennemgået en 'sub-zero'-proces, hvor det udsættes for temperaturer på -70 °C eller derunder, hvilket gør det ekstra hårdt og sejt. Knivbladets kerne er fremstillet af en såkaldt SPG2 ståltype med højt indhold af kulstof, som gør bladet slidstærkt og modstandsdygtigt overfor rust.
Syvkantede skæfter
Knivene er med det karakteristisk syvkantede Shichikaku-skæfte, som ligger virkelig godt i hånden. Skæftet er fremstillet af lamineret, brunt pakkatræ, hvilket er et kompositmateriale, der består af hårdt sammenpresset træpulver og harpiks. Pakkatræ er vandafvisende og meget slidstærkt.
Leveres i trææske
Knivene leveres i en smuk æske af kejsertræ.
Om producenten
Det japanske knivmærke Seki Kanetsugu blev grundlagt i 1918, og serien Zuiun markerer firmaets 100 års jubilæum. Knivene i serien kombinerer den traditionelle japanske 'swordsmith' teknik med moderne produktionsmetoder.
Type:
Længde:
- Hele kniven: 35,6 cm
- Knivblad: 21 cm
Blad:
- Finish: Damascus
- Materiale: 64 lag rustfrit stål, kerne af SPG2 stål med højt kulstofindhold
- Hårdhed, Rockwell C: 62-63 HRC
- Slibning, æg: 50/50
Skæfte:
- Stilart: Shichikaku, syvkantet
- Materiale: Brunt pakkatræ, komposit
Vedligehold:
Vask aldrig din kniv i opvaskemaskinen, da det sløver bladet og udtørrer skæftet. Rengør og tør kniven efter brug, for at forhindre rust. Hav ikke kniven liggende i en skuffe, men hæng den helst på en knivmagnet. Husk, at forkert pleje vil resultere i rust og sløvhed, og forkert brug af slibemaskiner og strygestål vil ødelægge bladet.
Strygning og slibning:
Vi rådgiver gerne om, hvilket strygestål eller hvilken slibesten der passer bedst til din kniv. Vi anbefaler dog, at du besøger vores butikker, hvor vores erfarne knivsliber kan sørge for en professionel slibning.