Kokkekniv, Gyuto, japansk karbon, Suisin L 18 cm

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Levering inden jul? Bestil senest 19. december kl. 12

Produktdetaljer

Japansk Gyuto kokkekniv fra Suisin med knivblad på 18 cm i japansk karbonstål (kulstofstål) og skæfte i sort POM-plast.

Suisins karbon-serie er udført af et enkelt stykke stål, med påsvejset bolster og skæfte i sort plast. Serien her er relativ let og tynd, så kniven er særligt velegnet til grøntsager, men den kan sagtens bruges til fisk og kød.

Suisin bruger et lidt blødere stål end andre traditionelle japanske knivmagere. Herved kan knivene blive lige så skarpe, men de er langt lettere at slibe og stryge op. Selvfølgelig skal de så stryges oftere, men med mindre man bruger knivene i mange timer hver dag, har det ikke nogen praktisk betydning.

OBS: Hakning bør foretages med varsomhed, da der ellers kan komme hakker i den tynde æg.

Vores mening

Håndværket er 1. klasses, perfekt balance, ingen skævheder i bladet og ingen revner og lignende. Et virkeligt godt bud på en kokkekniv til at starte sin samling med, som man vil være glad for, uanset ens tekniske niveau.

Knive i kulstofstål som denne er vidunderligt lette at stryge og slibe op, men man skal være opmærksom på, at bladet bliver mørkt/plettet i brug og at de optager aromastoffer, som kan blive overført til andre emner, f.eks. når man hakker løg. Kan man leve med det, så får man virkelig valuta for pengene i denne serie.

Om stilarten Gyuto
En japansk Gyuto er en alsidig kokkekniv, der anvendes til at skære kød, fisk og grøntsager. En Gyuto er, modsat 'western style' knive, let og tynd i bladet, hvilket giver mere præcision og let håndtering i arbejdet. I lighed med andre japanske kokkeknive, kan den opretholde sin skarphed i lang tid. En af udfordringerne ved tyndtsmedede knive som en Gyuto er, at det sarte blad er mere udsat for skader fra slag og hårde emner, hvilket øger risikoen for hakker i æggen.


Længde:

  • Knivblad: 17,6 cm
  • Hele kniven: 29,7 cm

Konstruktion:

  • Fuldskæftet med påsvejset bolster

Blad:

  • Materiale: Japansk karbonstål (kulstofstål)
  • Hårdhed, Rockwell C: 58 HRC
  • Slibning, æg: 70/30
  • Slibning, sværhedsgrad: Let

Skæfte:

  • Materiale: Sort POM-plast (polyacetal resin)
  • Påhæftning: 3 nitter i rustfrit stål
  • Bolster: Ja, svejset

Vedligehold:
Knive i kulstofstål kræver særlig pleje og bør aldrig vaskes i opvaskemaskine, da de risikerer at ruste hurtigt. I stedet skal de vaskes i hånden med almindeligt opvaskemiddel og aftørres grundigt straks efter. For at holde knivsæggen skarp anbefales daglig vedligeholdelse med strygestål eller læderstrop samt regelmæssig slibning på sten efter behov.

Strygning og slibning:
Vi rådgiver gerne om, hvilket strygestål eller hvilken slibesten der passer bedst til din kniv. Vi anbefaler dog, at du besøger vores butikker, hvor vores erfarne knivsliber kan sørge for en professionel slibning.


Relaterede varer